Roaming - Opkald i udlandet

 

Du kan sagtens bruge dit Lebara Mobile simkort i udlandet. Det kræver blot, at du tilmelder dig roaming på MyLebara, og så vil vi aktivere denne service på dit nummer indenfor få minutter.

Tilmelding til roaming:

  • For at kunne tilmelde dig roaming skal du have et CPR-nummer og være registreret som herboende i Danmark.
  • Du skal være fyldt 18 år.
  • I forbindelse med tilmelding af roaming foretager vi en kreditvurdering via RKI. Lebara Mobile forbeholder sig retten til at afvise en ansøgning om roaming på baggrund af kreditvurderingen.
  • Du skal have et betalingskort (Dankort, Visa, Visa Electron, Mastercard).
  • Roamingforbrug vil blive trukket regelmæssigt fra dit betalingskort, såfremt du har brugt telefonen i udlandet.
  • Det koster 49 kr. at tilmelde sig roaming.

Brug i udlandet:

  • Lebara Mobile følger Telenors gældende priser for roaming.
  • Når du foretager opkald i udlandet, betyder det, at du benytter en af de lokale mobiloperatører, Telenor har indgået aftale med. I de lande hvor Telenor har aftaler med flere mobiloperatører, kan du selv vælge, hvilket mobilnet du vil benytte. Når du er i udlandet, vil den udenlandske operatørs navn stå i displayet på din mobiltelefon. Læs hvordan du indstiller din telefon til roaming i din mobiltelefons manual.
  • Bemærk: Det er ikke alle operatører i alle lande, Telenor har roaming aftale med.
  • For at bruge din telefon i udlandet, især hvis du rejser til en anden verdensdel, skal du sikre dig at din telefon er i stand til at bruge den type netværk, der bruges i det land. Har du en nyere telefon burde du ikke opleve problemer, men er mobilen af en lidt ældre dato eller en basismodel, er det værd at tjekke før afrejse. Rejser du udenfor Europa bør din telefon som minimum være en såkaldt ’triband’.

Roaming priser:

  • Du betaler både for at foretage og modtage opkald, når du bruger din telefon i udlandet.
  • Modtager du opkald i udlandet, betaler du den internationale del af samtalen, det vil sige fra Danmark til det land du befinder dig i. Den, der ringer dig op, betaler normal pris for opkald til en dansk mobiltelefon.
  • SMS er gratis at modtage, men du betaler for afsendelse.
  • Data (internet) via telefonen er generelt meget dyrt i udlandet og vi anbefaler at du ikke har en aktiv dataforbindelse hele tiden, mens du er ude at rejse.
    Brug af Data, når du er i et EU land: Har du en aktiv data- eller taltidspakke, vil får du 2GB pr. måned såfremt du har 2GB tilbage af din aktive pakke. Herefter takseres du pr. MB.
    For at undgå et højt dataforbrug vil vi altid sende dig en SMS, når du har brugt for 450 kr. indenfor 1 kalendermåned ved rejse indenfor EU, og spærre for yderligere forbrug med mindre du anmoder om at få fjernet denne spærring.
  • Du kan se de gældende priser for roaming her.