Særlige Vilkår for roaming



Formålet med nærværende vilkår er alene at hjælpe og vejlede forbrugeren i overensstemmelse med gældende ret. Såfremt dele af vilkårene måtte være i uoverensstemmelse med gældende ret, skal vilkårene forstås kun i overensstemmelse med gældende ret. Husk også, at de almindelige vilkår gælder sammen med disse særlige vilkår for denne tjeneste.
Du foretager tilmelding til International Roaming til Lebara Mobile på www.lebara.dk.

Under "MitLebara" International Roaming åbnes så snart Lebara Mobile har en godkendt Betalings Service aftale, hvilket kan tage op til 4 uger, men typisk kun tager 1 uge. Lebara Mobile opretter International Roaming efter at have foretaget en almindelig kreditvurdering. For at kreditvurderingen kan finde sted, skal ansøgere være fyldt 18 år og være registreret på en dansk adresse. Ved bestilling og betaling af tilmeldingen til International Roaming (brug af Lebara Mobile i udlandet) stopper din frist til at fortryde aftalen, idet Lebara Mobile går i gang med at udføre bestillingen. Lebara Mobile forbeholder sig retten til at afvise ansøgning til International Roaming på baggrund af kreditvurderingen. De opkald, som du efterfølgende foretager eller modtager i udlandet, vil blive opkrævet separat via den indgåede Betalingsserviceaftale og nedskrives således ikke på din almindelige taletids saldo.

Priserne for at roame afhænger af det mobilnet, du benytter, og du skal være opmærksom på, at du også betaler for at modtage opkald i udlandet, og i nogle tilfælde hvis der lægges en besked på din telefonsvarer. Prisen på opkald fra og i udlandet afhænger af den pågældende operatørs gældende takster. Ved højt forbrug i udlandet forbeholder Lebara Mobil sig retten til at lukke for International Roaming dette er dog ingen garanti imod misbrug, og hvis du mister telefonen i udlandet er det dit eget ansvar at få simkortet spærret.

Mobilboss:
Hvis du er tilmeldt mobilboss, skal du stadig kreditvurderes ved tilmelding af international roaming og processen er som beskrevet ovenfor. Afregning af international roaming, når man er tilmeldt mobil boss, foregår via det tilmeldte kredit kort, og det akkumulerede beløb vil blive trukket en gang hver 14 dag. Det er dermed ikke nødvendigt at oprette en PBS-aftale ved brug af international roaming, når man er tilmeldt Mobilboss. Ellers gælder overstående vilkår.

Bemærk! Det kan være dyrt at benytte telefonen i udlandet
Lebara Mobile følger Telenors vejledende priser for udlandstelefoni.

 Se Roaming priser her