Roaming

Formålet med nærværende vilkår er at hjælpe og vejlede forbrugeren i overensstemmelse med gældende ret.

Såfremt dele af vilkårene måtte være i uoverensstemmelse med gældende ret, skal vilkårene forstås i overensstemmelse med gældende ret. Såfremt dele af de produktspecifikke vilkår måtte være i uoverensstemmelse med de generelle forretningsvilkår, vil de produktspecifikke vilkår være bestemmende.

Husk også, at de generelle forretningsvilkår gælder sammen med disse særlige vilkår for denne tjeneste, deriblandt oplysninger om klageprocedure og kundeoplysninger.

1. Tilmelding
2. Afregning
3. SurfKontrol
4. Priser og taksering
5. Afmelding ved manglende betaling

1. Tilmelding

1.1 For at tilmelde dit nummer til roaming skal du:

  • Have et CPR-nummer og være registreret som herboende i Danmark.
  • Være fyldt 18 år.

1.2 Tilmelding til roaming er underlagt et engangsgebyr på 49 kr.

1.3 Du foretager tilmelding til roaming på www.lebara.dk. under "MyLebara". Roaming åbnes så snart Lebara har foretaget en almindelig kreditvurdering og der er tilmeldt et gyldigt betalingskort til roamingtjenesten. For at kreditvurderingen kan finde sted, skal ansøgere være fyldt 18 år og være registreret på en dansk adresse.

1.4 Ved bestilling og betaling af tilmeldingen til roaming stopper din frist til at fortryde aftalen, idet Lebara går i gang med at udføre bestillingen. Lebara forbeholder sig retten til at afvise ansøgning til roaming på baggrund af kreditvurderingen.

1.5 I forbindelse med tilmelding til roaming sker samtidig tilmelding til Automatisk Optankning, såfremt det ikke allerede er opsat på det pågældende nummer.

2. Afregning

2.1 Forbrug af mobildata i udlandet afregnes med det samme og betales ud fra saldoen på dit taletidskort. Du kan bruge mobildata via en af vores roamingpartneres netværk, så længe der er saldo på din taletidskonto.

Bemærk: Adgang til mobildata i udlandet afhænger af, hvilke operatører vi har roamingaftale med. Det er derfor ikke alle operatører i alle lande, der tilbyder mobildata til roamingkunder.

2.2 Afregning af SMS og opkald i roaming foregår via det tilmeldte betalingskort efter forbruget har fundet sted. Du skal være opmærksom på, at du også betaler for at modtage opkald i udlandet, og i nogle tilfælde hvis der lægges en besked på din telefonsvarer.

2.3 Ved højt forbrug i udlandet forbeholder Lebara sig retten til at lukke for roaming. Dette er dog ingen garanti imod misbrug, og hvis du mister din telefon i udlandet, er det dit eget ansvar at kontakte os for at få SIM-kortet spærret.

3. SurfKontrol

3.1 Mobildata forbrugt i EU er underlagt SurfKontrol. Det betyder, at din adgang til mobildata afbrydes, hvis der bruges for 450 kr. pr. måned. Dette sker for at forhindre misbrug og er i henhold til gældende EU-lovgivning.

Vær opmærksom på, at SurfKontrol løber pr. kalendermåned, dvs. fra første dag i måneden til sidste dag i måneden. Rejser du hen over et månedsskifte, kan du derfor godt bruge mere end 450 kr. selvom din rejse er kortere end en måned.

3.2 Vi vil sende en SMS ved følgende scenarier:

  • Når en data session starter
  • Når der er brugt 360 kr. (80%)
  • Når der er brugt 450 kr. (100%)

3.3 Skulle din adgang til mobildata blive afbrudt pga. SurfKontrol, kan du få fjernet blokeringen ved at kontakte vores kundeservice på +45 5010 1010.

4. Priser og taksering

4.1 For roamingpriser og -zoner, se her.

4.2 Dine opkald takseres forskelligt alt efter hvor i verden, du befinder dig.

Når du foretager opkald i udlandet:

  • Indenfor Norden/EU til Norden/EU: Takseres for min. 30 sekunder, derefter pr. sekund.
  • Indenfor Norden/EU til alle andre zoner: Takseres pr. påbegyndt minut
  • Udenfor Norden/EU til alle zoner: Takseres pr. påbegyndt minut

Når du modtager opkald i udlandet:

  • Indenfor Norden og EU: Takseres pr. sekund
  • Udenfor Norden og EU: Takseres pr. påbegyndt minut

4.3 Lebara er uden ansvar for dækning, kvalitet, sikkerhed og udbud af tjenester mv. i udenlandske mobilnet. Lebara er herunder heller ikke ansvarlig for udenlandske udbyderes brug af kundedata.

5. Afmelding ved manglende betaling

5.1 Hvis vi ikke er i stand til at trække betaling for roamingforbrug (SMS og opkald) vil vi hver gang sende dig en email med information om, hvad du skal foretage dig. Fejler betalingen efter tre forsøg, vil vi afmelde din roamingservice og sende dig en SMS med bekræftelse på afmelding. Du vil herefter først kunne tilmelde dig roaming igen, når din regning er betalt.


Senest revideret: København 08/07/2015