Taletidspakke

Formålet med nærværende vilkår er at hjælpe og vejlede forbrugeren i overensstemmelse med gældende ret.

Såfremt dele af vilkårene måtte være i uoverensstemmelse med gældende ret, skal vilkårene forstås i overensstemmelse med gældende ret. Såfremt dele af de produktspecifikke vilkår måtte være i uoverensstemmelse med de generelle forretningsvilkår, vil de produktspecifikke vilkår være bestemmende.

Husk også, at de generelle forretningsvilkår gælder sammen med disse særlige vilkår for denne tjeneste, deriblandt oplysninger om klageprocedure og kundeoplysninger.

Nedenstående vilkår er gældende for:

  • 10+30 taletidspakke: 10 timer i Danmark eller til 50 andre lande og 30GB data og Fri SMS
  • 15+35 taletidspakke: 15 timer i Danmark eller til 50 andre lande og 35GB data og Fri SMS
  • 20+60 taletidspakke: 20 timer i Danmark eller til 50 andre lande og 60GB data og Fri SMS

UNDER PUNKT 10 FINDER DU SÆRLIGE VILKÅR FOR: 10+60 taletidspakke: 10 timer i Danmark eller til 70 andre lande og 60GB data og Fri SMS

1. Indhold i taletidspakkerne
2. Køb af taletidspakkerne
3. Gyldighed
4. Fornyelse og køb af yderligere pakker
5. Skift af pakke
6. Afmelding
7. Følg dit forbrug
8. Priser ved forbrug ud over taletidspakken
9. Tilkøb af data
10. Vilkår for 10+60

1. Indhold i taletidspakkerne

1.1 Alle vores taletidspakker inkluderer enten 10, 12 eller 15 timer, som kan bruges på opkald i Danmark eller fra Danmark til de 50 andre lande, som er inkluderet i pakkerne, fri SMS til danske mobilnumre, og 30, 35 eller 60 GB mobildata pr pakke.

1.2 Opkaldsafgiften er 0 kr. på alle opkald inkluderet i taletidspakken.

1.3 I taletidspakkerne er inkluderet 4 GB data til brug i EU (roaming), hvis du har en aktiv pakke, såfremt du har 4 GB tilbage af din pakke. Herefter takseres du pr. MB. For at benytte denne tjeneste skal du tilmelde dig roaming på MyLebara.

1.4 Tale: Danmark samt følgende lande er inkluderet i taltidspakkerne - både fastnet & mobil: Australien, Bangladesh, Belgien, Brasilien, Bulgarien, Canada, Chile, Cypern, Finland, Frankrig, Grækenland,, Holland, Hong Kong, Island, Indien, Indonesien, Irland, Israel, Italien, Kina, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Macao, Malaysia, Malta, Mexico, New Zealand, Norge, Pakistan, Polen, Portugal, Puerto Rico, Rumænien, Singapore, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Syd Korea, Thailand, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, USA, Venezuela, Vietnam, Østrig.

De inkluderede timer kan også bruges til:

  • Aflytning af telefonsvarer

De inkluderede timer kan IKKE bruges til:

  • Opkald til 900-numre eller andre special- og højtakserede numre. Her gælder særlige takster samt pålægges opkaldsafgift.
  • Viderestilling til danske mobil-eller fastnetnumre

1.5 SMS: Fri SMS er omfattet af en Fair Usage Policy på max 3000 stk. pr. pakke i Danmark. Fri SMS gælder ikke indholdstakserede SMS’er samt SMS til udlandet.

SMS må ikke være maskinelt afsendte, sendes som en serie af identiske SMS beskeder til samme modtager, bruges til chikane, hvor der spammes til enkeltpersoner eller grupper, eller bruges kommercielt, herunder til markedsføring.

1.6 Mobildata: Der er indeholdt 30, 35 eller 60 GB i taletidspakken. Hastigheden på mobildata i et givent område afhænger bl.a. af din fysiske placering, antal samtidige brugere, såvel som en række dækningsmæssige forhold som f.eks. skovområder og bakker.

Vi tilbyder 4G mobildata med en max. hastighed på 71 Mbit/s download og 43 Mbit/s upload. Du vil normalt opleve hastigheder på mellem 30% og 80% af dette.

For at kunne anvende mobildata skal du have en mobiltelefon med adgang til internettet, eller et USB modem eller en PC med mulighed for isætning af SIM-kort. Indkøb af USB modem er dit ansvar som kunde og Lebara garanterer ikke for funktionaliteten af datapakkerne, ligesom vi ikke påtager os et ansvar for manglende funktionalitet på grund af defekte USB modems eller manglende/forkert konfiguration af internetindstillingerne.

2. Køb af taletidspakkerne

2.1 For at kunne bruge taletidspakkerne skal du være kunde hos Lebara og have et aktivt SIM-kort: Har du ikke allerede et SIM-kort, kan du bestille det gratis her.

2.2 Køb via SMS: For at købe en taletidspakke via SMS skal du have nok penge på din taletidskonto til at betale for pakken. Vil du f.eks. købe en pakke til 99 kr. skal du have mindst 99 kr. på din taletidskonto.

Du kan købe vores taletidspakker ved at sende en SMS med teksten getall, geton eller getbig til 5010

2.3 Køb fra butik: Du kan også i enkelte butikker købe taletidspakkerne som en e-voucher eller skrabekort. Du vil da få udleveret en bon/et skrabekort med PIN-koder til brug ved optankning; følg vejledningen på bonen/skrabekortet.

2.4 Der er ingen returret på taletidspakker, da du får produktet stillet til rådighed med det samme.

3. Gyldighed

3.1 Din taletidspakke er gyldig i 30 dage fra aktivering, herefter bortfalder ubenyttet taletid, data og SMS’er. Gyldighedsperioden er fortløbende og følger derfor ikke en kalendermåned.

3.2 Før udløbet af de 30 dages gyldighedsperiode har du mulighed for at donere et resterende antal minutter, beskeder eller data, som du ikke måtte have forbrugt til Lebara Foundation (Lebara Foundation is a non-profit, philanthropic part of the Lebara Group); for at anvende denne mulighed, kontakt venligst Lebara kundeservice

4. Fornyelse og køb af yderligere pakker

4.1 Taletidspakken vil automatisk blive fornyet efter 30 dage eller når timer/data er opbrugt. Taletidspakken vil dog kun blive fornyet, hvis der er penge nok på taletidskontoen til at betale for en ny pakke. Er der ikke nok penge på taletidskontoen vil du blive takseret pr. minut, pr. mb og pr. SMS.

5. Skift af pakke

5.1 Du kan skifte til en anden størrelse taletidspakke med 50 lande eller skifte fra en taletidspakke med 50 lande til en datappakke.

Du kan skifte ved at tilmelde dig en ny pakke,enten ved at købe en e-voucher/ et skrabekort med en anden pakke hos en af vores forhandlere, eller du kan skifte ved at sende en SMS til 5010 med koden for den valgte pakke. Når du tilmelder en ny pakke bliver denne lagt oveni i din nuværende pakke.

Den sidst tilmeldte pakke vil være den der bliver fornyet efter 30 dage eller når timer/data er opbrugt.

OBS der gælder andre regler med 10 timer til 70 lande + 60GB

6. Afmelding

6.1 Du skal selv aktivt framelde fornyelse af pakken igen ved at sende en SMS med getall*stop, geton*stop eller getbig*stop til 5010, alt efter hvilken pakke du har købt.

7. Følg dit forbrug

7.1 Du kan til enhver tid følge dit forbrug og informere dig om resterende minutter/SMS/MB data ved hjælp af følgende muligheder:

  • På MyLebara på www.lebara.dk.
  • Via SMS med ordet “balance” til 5010.
  • Ved opkald til 50101234, mulighed 4.

7.2 Vi sender dig en SMS med advarsel, når du har 30 minutter tilbage af dine inkluderede minutter og/eller 50 MB data tilbage af din inkluderede data.

8. Priser ved forbrug udover taletidspakken

8.1 Har du brug for at tale mere end de inkluderede timer og/eller til andre end de inkluderede lande, skal du tanke almindelig taletid på din taletidskonto. Så er du ikke begrænset til det indeholdte antal timer i pakken, og anvender den til enhver tid gældende prisprofil.

8.2 Du kan se vores gældende priser her.

9. Tilkøb af data

9.1 Du kan tilkøbe data til din taletidspakke. Du kan vælge mellem 1GB, 3GB, 5GB og 30GB. Du kan maks tilkøbe data 10 gange i løbet af din taletidspakkes gyldighedsperiode.

9.2 Tilkøbt data er gyldigt, indtil din taletidspakke på købstidspunktet udløber.

10. Vilkår for 10+60

10.1 Taletidspakken inkluderer 10 timer, som kan bruges på opkald i Danmark eller fra Danmark til de 70 andre lande, som er inkluderet i pakken, fri SMS til danske mobilnumre, og 60 GB mobildata pr pakke.

10.2 Danmark samt følgende lande er inkluderet i taletidspakken - både fastnet & mobil: Afghanistan, Argentina, Australien, Bangladesh, Belgien, Brasilien, Bulgarien, Canada, Chile, Costa Riga, Cypern, Egypten, Filippinerne, Finland, Frankrig, Færøerne, Grækenland,, Holland, Hong Kong, Island, Indien, Indonesien, Irak, Iran, Irland, Israel, Italien, Japan, Jordan, Kina, Kroatien, Letland, Libanon, Litauen, Luxembourg, Macao, Malaysia, Malta, Mexico, New Zealand, Nigeria, Norge, Pakistan, Palæstina, Polen, Portugal, Puerto Rico, Rumænien, Rusland, Schweiz, Singapore, Slovakiet, Spanien, Sri Lanka, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Syd Korea, Syrien, Taiwan, Thailand, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, UAE, Ungarn, USA, Venezuela, Vietnam, Østrig.

10.3 Du kan købe taletidspakken ved at sende en SMS med teksten getworld til 5010

10.4 Taletidspakken vil automatisk blive fornyet efter 30 dage. Taletidspakken vil dog kun blive fornyet, hvis der er penge nok på taletidskontoen til at betale for en ny pakke.

10.5 Du kan skifte til en anden taletidspakke, når din nuværende pakke udløber. Du kan skifte ved at afmelde din nuværende pakke ved at sende getworld*stop til 5010. Når din nuværende pakke udløber, vil du da have muligheden for at tilmelde en ny pakke, efter eget valg. Du kan tilmelde dig en ny pakke, ved enten at købe en e-voucher/ et skrabekort med en anden pakke hos en af vores forhandlere, eller du kan skifte ved at sende en SMS til 5010 med koden for den valgte pakke.

Ønsker du at skifte fra en 10 timer + 60GB til en data pakke, kan du skifte med det samme ved at sende en SMS med den kode på den datapakke du ønsker. Når du tilmelder en ny datapakke bliver denne lagt oveni i din nuværende pakke.


Senest opdateret: København 07/02/2018